-
1 mulig
adjså godt som mulig, så vidt mulig — по возможности, насколько возможно
-
2 mulig
mulig ['muːli] möglich, etwaig;så hurtigt som muligt so schnell wie möglich, möglichst schnell;det er meget muligt das ist gut möglich, es kann sein;om muligt wenn möglich; womöglich;vi bliver længst muligt wir bleiben so lange wie (nur) möglich ( oder möglichst lange) -
3 mulig
возмо́жныйálle múlige mídler — всевозмо́жные сре́дства
gǿre alt múligt — сде́лать всё возмо́жное
i den kórtest múlige tid — в кратча́йший срок
det er méget múligt — весьма́ возмо́жно
om múligt — е́сли возмо́жно
* * *conceivable, feasible, likely, open to, possible, potential, workable* * *adj possible;( gørlig også, F) feasible, practicable ( fx is it feasible (el.practicable) to grow wheat there?);[ om muligt] if possible;[ med al:][ al mulig] all possible, every (possible) ( fx there is every reason to believe that...);[ alle mulige ( slags)] all sorts of;(se også tidspunkt);[ alt muligt] all sorts of things, anything, everything imaginable;[ alt muligt andet] anything else (you like);[ jeg ønsker Dem alt muligt godt] I wish you every happiness;[ med sup:][ den bedst mulige løsning] the best possible solution;[ bedst muligt] in the best possible way;[ de flest mulige] as many as possible; the greatest possible number;[ hurtigst muligt] as soon (el. quickly) as possible;[ højest mulig] highest possible, maximum;[ mindst mulig], se mindst;[ snarest mulig] as soon as possible, as soon as may be;[ størst mulig] the greatest possible;[ med så:][ så meget som muligt] as much as possible;[ så snart det er mig muligt, så snart jeg på nogen mulig måde kan] as soon as I possibly can;[ så vidt muligt] as far as possible. -
4 much
comparative of; see moremyeImeget, mye, omtrent• did you have much difficulty in finding the house?det var bare tull, alt sammenso much for that! det var det!much difficulty may it do you ( spøkefullt) velbekomme, lykke til (ironisk), det kommer du nok til å få mye glede avII1) mye, megethun var svært mye\/betydelig eldre• is he much hurt?tusen (hjertelig) takk \/ mange takki høy grad mot min vilje \/ høyst ugjerne2) absolutt, avgjort, langt, uten tvildet ubetinget største beløpet \/ det avgjort største beløpet3) ( også pretty much, much as usual, much the same way) omtrent, nesten, noenlundedet spiller ingen rolle for meg \/ det er det samme for meghow much hvor mye, hvor høyt• how much do you love him?look much like se ut somdet ser nesten sånn ut \/ det er ikke langt i framuch as I like enda så godt jeg likermuch more langt mer, enda mer, for ikke å snakke ommuch less langt mindre, enda mindrebe not so much... as... være snarere... enn...think too much of oneself ha alfor høye tanker om seg selvIIImye, megetmye av det du sier, er sant• how much rain did you have yesterday?• did you have much difficulty finding the house?as much like (så) mye, så myedet sammejeg tenkte meg det \/ jeg kunne tenke meg det \/ jeg tenkte det nokas much again\/more en gang til så mye, dobbelt så mye, det dobbeltehow much hvor mye• how much are the apples?• how much does it all come to?• how much percent?• how much for this?if so much hvis så myemake much of få mye ut av, forstågjøre stort vesen\/nummer avutnytte (på beste måte), dra fordeler av, gjøre mest mulig ut av gjøre stas avmuch someone does something ( spøkefullt) særlig at noen gjør noe• much you know about it!not as much as ikke så mye som, ikke engangnot be up to much ikke være så mye å skryte av, ikke være noe viderenothing much ( hverdagslig) ikke noe spesielt, ikke noe av betydningnothing so much as mest av altnot much! ( hverdagslig) slett ikke!, absolutt ikke!, nesten aldri!not much of ikke akkurat, ikke noe viderenot so much as ikke så mye som, ikke engangso much så mye\/meget, så og så mye (om beløp, mengde e.l.)so much for ferdig med, takk og farvel, slik går det nåso much the better\/worse så mye bedre\/verre, så meget desto bedre\/verrethink much of something like noe, ha høye tanker om noethis\/that much så mye\/megetthus much så mye for så vidttoo much for mye, altfor myetoo much of a good thing for mye av det godewithout so much as uten så mye som -
5 most
məust 1. superlative of many, much (often with the) - adjective1) ((the) greatest number or quantity of: Which of the students has read the most books?; Reading is what gives me most enjoyment.) flest, mest2) (the majority or greater part of: Most children like playing games; Most modern music is difficult to understand.) de fleste, mesteparten av, det meste2. adverb1) (used to form the superlative of many adjectives and adverbs, especially those of more than two syllables: Of all the women I know, she's the most beautiful; the most delicious cake I've ever tasted; We see her mother or father sometimes, but we see her grandmother most frequently.) mest2) (to the greatest degree or extent: They like sweets and biscuits but they like ice-cream most of all.) mest3) (very or extremely: I'm most grateful to you for everything you've done; a most annoying child.) meget, svært4) ((American) almost: Most everyone I know has read that book.) nesten3. pronoun1) (the greatest number or quantity: I ate two cakes, but Mary ate more, and John ate (the) most.) flest, mest2) (the greatest part; the majority: He'll be at home for most of the day; Most of these students speak English; Everyone is leaving - most have gone already.) mesteparten av, de fleste•- mostly- at the most
- at most
- for the most part
- make the most of something
- make the most offlest--------nestenIadv. \/məʊst\/1) mest2) ( danner superlativ) mest3) høyst, i høy grad, meget, svært, særs, særdeles, ytterst4) (amer., dialekt) nestenmost certainly (ja) absolutt, javisst, helt sikkertmost of all aller mest, mest av altIIdeterm. \/məʊst\/mest, flest, det meste, de flestejeg har mange bøker, men han har flestha mest\/flest pengerdet meste av min tid\/størstedelen av min tidat (the) most høyst, i høyden, toppenat the very most i beste fallfor the most part for det meste, hovedsakelig, overveiendemake the most of something dra størst mulig fordel av noe, gjøre mest mulig ut av noe, utnytte noe til fulle -
6 skola
I substantiv1. skole, undervisningsinstitution, eleverne og personaletBörja skolan, sluta skolan
Begynde skolen, holde op med at gå i skole
2. skole, speciel retning, speciel måde at arbejde, tænke/mene/forskeMin kollega representerar en annan vetenskaplig skola, så ibland knakar det i samarbetet
Min kollega repræsenterer en anden videnskabelig skole, så sommetider er der knas i samarbejdet
4. i udtryk om dressur af heste (sport, spil og leg)Grundprincipperne for skoleridning (skoleridt, dressur)
försöksskola; internatskola; konstskola; yrkesskola
forsøgsskole; kostskole; kunstskole; erhvervsskole
Av den gamla skolan, inte modern längre
II modalt hjælpeverbumAf den gamle skole, ikke længere moderne
1. om hensigtJag ska gå nu, så sköt om dig!
Jeg skal gå nu, så pas godt på dig selv!
2. om fremtidTack för inbjudan, det ska bli trevligt!
Tak for indbydelsen, det bliver hyggeligt!
3. om forpligtelse/nødvendighedMan skal holde, hvad man lover
4. det siges, det påstås og lign. (kun i præsens/nutid)5. bruges når man vil være høflig/forsigtigSka det vara en bit av chokladtårtan också?
Vil De/du også ha' et stykke af chokoladelagkagen?
6. bruges sammen med ord som 'hem', 'bort' samt visse adjektiver (tillægsord) som udtrykker skuffelse, irritation og lign.Nä, nu ska jag visst gå hem!
Nej, nu må jeg vist hellere se at komme hjem!
7. imperfektum skulle (datidsformen) bruges om en tænkt/mulig situation samt om hensigt, fremtid, nødvendighed m.m., jf. præsensformen 'ska'!Vi skulle ha åkt till Göteborg i går, men vår dotter blev sjuk
III verbumVi ville være rejst til G. i går, men så blev vores datter syg
1. skole, dressere, opøveVænne nogen til et nyt arbejde, vænne nogen til det at gå i skole
-
7 skola
I substantiv1. skole, undervisningsinstitution, eleverne og personaletBörja skolan, sluta skolan
Begynde skolen, holde op med at gå i skole2. skole, speciel retning, speciel måde at arbejde, tænke/mene/forskeMin kollega representerar en annan vetenskaplig skola, så ibland knakar det i samarbetet
Min kollega repræsenterer en anden videnskabelig skole, så sommetider er der knas i samarbejdet3. om lærebøger for visse musikinstrumenter (sammensatte ord) (musik, sang m.m.)4. i udtryk om dressur af heste (sport, spil og leg)Grundprincipperne for skoleridning (skoleridt, dressur)Sammensatte udtryk:försöksskola; internatskola; konstskola; yrkesskola
forsøgsskole; kostskole; kunstskole; erhvervsskoleSærlige udtryk:Av den gamla skolan, inte modern längre
Af den gamle skole, ikke længere moderneII modalt hjælpeverbum1. om hensigtJag ska gå nu, så sköt om dig!
Jeg skal gå nu, så pas godt på dig selv!2. om fremtidTack för inbjudan, det ska bli trevligt!
Tak for indbydelsen, det bliver hyggeligt!3. om forpligtelse/nødvendighedMan skal holde, hvad man lover4. det siges, det påstås og lign. (kun i præsens/nutid)5. bruges når man vil være høflig/forsigtigSka det vara en bit av chokladtårtan också?
Vil De/du også ha' et stykke af chokoladelagkagen?6. bruges sammen med ord som 'hem', 'bort' samt visse adjektiver (tillægsord) som udtrykker skuffelse, irritation og lign.Nä, nu ska jag visst gå hem!
Nej, nu må jeg vist hellere se at komme hjem!7. imperfektum skulle (datidsformen) bruges om en tænkt/mulig situation samt om hensigt, fremtid, nødvendighed m.m., jf. præsensformen 'ska'!Vi skulle ha åkt till Göteborg i går, men vår dotter blev sjuk
Vi ville være rejst til G. i går, men så blev vores datter sygIII verbum1. skole, dressere, opøveSærlige udtryk:Vænne nogen til et nyt arbejde, vænne nogen til det at gå i skole -
8 mest
I
adj superl — от megenбольший, наибольшийfor det mest — e
II
adv superl — от meget II1) большей частью, по большей части2) в высшей степени, наиболее3) служит для образования превосходной степени некоторых прилагательных самый
См. также в других словарях:
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn? — (1) SUBSTANTIVER MED ÉT GRAMMATISK KØN De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogen, fx kan|ni|bal sb., en .. flag sb., et .. (2)… … Dansk ordbog
Knut Rød — (30 June 1900 1986) was a Norwegian police officer responsible for the arrest, detention and transfer of Jewish men, women, and children to SS troops at Oslo harbor. For these and other actions related to the Holocaust in Norway, Rød was… … Wikipedia
Tyskertøs — (Plural: Tyskertøser; deutsch etwa: „Deutschenflittchen”), im Norwegischen auch tyskerjente („Deutschenmädchen”) genannt, war ein abwertender Begriff, der insbesondere in Norwegen für norwegische Frauen verwendet wurde, die ein Liebesverhältnis… … Deutsch Wikipedia
Byplanlægning — Enhver udstykning af parcelhusgrunde, ethvert større byggeri, ethvert vejanlæg, ethvert nyt kraftvarmeværk og så videre medfører en række konsekvenser såsom behov for parkeringspladser, vandforsyning, renovation m.v. Det var derfor en fordel,… … Danske encyklopædi
Danish phonology — This article is part of the series on: Danish language Use: Alphabet Phonology Grammar Other topics … Wikipedia
Moller Skycar — er et personligt VTOL (Vertical Take Off and Landing) luftfartøj: en flyvende bil kaldet en volantor af dets opfinder Paul Moller. Skycar bestod sin første flyveprøve i 2003 og den videreudvikles nu mod praktiske formål. Hensigten med M400 Skycar … Danske encyklopædi
